Kors med fadervor

Kors af 8 karat guld på bagsiden fadervor. Længde incl. ophæng 3,1 cm og bredde: 2 cm. Vare nr. 159536.
Dagmarkorset kom for dagens lys i 1683 i Sankt Bendts Kirke i Ringsted i forbindelse med anlæggelsen af en ny grav – vistnok for kirkens provst. Gravearbejdet var lige i nærheden af gravene for Valdemar Sejrs første dronning, Dagmar, samt hans søster Richiza.
Gravearbejdet ødelagde Richizas grav og delvist Dagmars. Men påstanden er, at fundet blev gjort i Dagmars grav. Men det kan også have tilhørt Richiza, som var enke efter den svenske konge, Erik X. Imidlertid bliver korset først indleveret til Kunstkammeret, det senere Nationalmuseum, i 1695.
Det kors, som i dag kan ses på Nationalmuseet, er et lille smykkekors på 4,3 x 2,9 cm og 0,3 cm tykt, beregnet til at bære i en kæde om halsen. Det er udført i guld og emalje og er farvet. I korset er der et hulrum, et relikviegemme, hvor der formodentligt har været en splint af Kristi kors.
Selve stilen viser hen til en byzantinsk oprindelse. Forsiden viser Kristus på korset. Bagsiden af smykket består af fem medaljoner, der i brystbiller viser Kristus i midten som verdensherskeren med den ene hånd velsignende og den anden hånd med Bibelen. På hver side af Kristus ses henholdsvis Maria og Johannes Døberen. På den lodrette korsarm ses de to berømte helgener fra den byzantinske kirke, kirkefaderen Basilios den Store - og nederst Johannes Chrysostemos (dvs. ”gyldenmund”), som var berømt for sin veltalenhed.

Solgt