|
Antik FAQ
Hvad betyder 'antik' og hvornår er en antikvitet 'antik'?
Det står helt fast, en antikvitet er en ting, der er mere end hundrede år gamle. Det gælder for alle ting en tallerken, et stykke møbel, et stykke lertøj eller, hvad man nu kan forestille sig. Tingene skal være mere end hundrede år gammel for at være antik. Man møder ofte på misforståelsen, at når en ting er gammel er den også antik, også selv om den kun er måske fyrre år gammel. En antikvitet skal være over hundrede år gammel for at være antik. Vi går således ind i tidernes stilepoker fra før 1900-tallet.
Hvad er det franske fil de fer eller det svenske Luffararbejde?
Det franske fil de fer er det franske ord for de ting der er fremstillet i tråd til hverdagsting, som bordskånere, æggekurve, grønsagskurve, salatslynger og meget mere. De svenske luffarting er også trådting som bruges i køkkenet bordskånere, piskeris, æggekurve eller lysestager, kurve til ophæng og små finurlige pynteting. Ting der i dag er meget dekorative i køkkenet og absolut er anvendelige. Fil de fer ting er i øjeblikket in, så det fremstilles igen, men de gamle fil de fer ting har alderen bag sig og fremstår med en hvis charme, som man ikke kan give en ny ting.
Hvad er almue - på svensk 'allmoge'?
Almue, på svensk allmoge, betyder "for alle", det vil sige såvel for bonden, storbonden som for håndværkeren, der levede på landet. På det tidspunkt boede det meste af befolkningen på landet. Almuetiden havde sin storhedstid i begyndelsen af 1800-tallet. De fleste ernærede sig ved landbruget og nogle var håndværkere.
Almuens møbler blev lavet lokalt, i landsbyen. Der var forskellige traditioner omkring almuens møbler og bemalingen. Hver egn havde sit særpræg. Men selv almuens håndværkere flyttede fra sted til sted og bar traditionen med sig. Derfor kan det til tider være svært nøjagtigt at stadfæste, hvor almue møblet kommer fra. Det samme gælder for stadfæstelse af tiden, hvornår en almueting er fra, da der godt kan være anvendt en låge, et beslag eller andre møbeldele fra et ældre almue møbel eller almue ting. Nogle af almuens ting var rigt dekoreret med karvskæring og bemaling, dette var oftest givet til den udkårne som kærestegave. De ting der blev brugt i almuens hverdag var oftest mere simple, men absolut smukke i sin primitivitet. Ingen ville ønske at leve i den fattigdom, som almuens bonde levede med, men der er efterladt os en kulturarv af smukke almue møbler og almue ting, som kan smykke ethvert nutidigt hjem.
Hvad er en slagbænk?
Slagbænken var et praktisk møbel i de små gårde på landet. Slagbænken blev om dagen brugt som siddeplads og om natten som sovested. Om natten var låget taget af og slagbænken trukket ud så der snildt kunne sove et par stykker i hver slagbænk. På den måde kunne man holde hinanden varm og der blev sparet på den knebne plads. Om dagen rullede man sengetøjet sammen under bænkens låg. Der fandtes også en form for slagbænk, der ikke var beregnet til af sidde på, men uden låg, der var sengen så redt om dagen, fyldt med bolster og puder. Slagbænken blev brugt til op mod midten af 1900-tallet.
Ofte var slagbænken smukt malet og nogle med udskæringer i rygstykket. Både i Sverige og i Danmark har man kendt til slagbænken.
Hvordan fremtillede man hør-tekstiler og hørhåndklæder - og hvad brugte man hør til?
Før i tiden dyrkede man selv den hør der skulle anvendes til både klædedragten, sengetøj og håndklæder. Man havde ikke råd til at anskaffe den dyre bomuld. Man spandt hørren og senere vævede man det hørklæde der skulle bruges. Havde man råd til det, kom der en væver til gården og vævede det der var brug for. Væveren boede på gården mens arbejdet stod på. De fineste hørhåndklæder blev gemt som udstyr som man så kunne prale med over for de andre koner. De mere almindelige hørhåndklæder blev brugt i hverdagen. Også melsække blev vævet i hør. Melsækkene bragte man til møllen, hvor melsækkene blev fyldt med mel. Hver gård havde sin type striber vævet på sækken eller de havde initialer broderet på sækken, på den måde kunne man let finde sine sække, når man hentede dem ved møllen.
Tilbage til forsiden
|